Når du skal købe webhosting har du valget mellem Windows webhosting og Linux webhosting. Begge har hver især deres styrker og svagheder. Når alt kommer til alt kan man faktisk godt sige at begge hosting-typer kan fuldstændig det samme, så hvilken type man skal vælge, vil ofte blive afgjort i forhold til smag, behag og selvfølgelig økonomi.
Linux webhosting kan bruges når du har brug for at køre PHP (Hypertext Preprocessor), Ruby on Rails eller eksempelvis Python baserede webløsninger. En Linux løsning opfattes af mange som en del mere kompliceret end Microsoft løsninger. Dette er ikke korekt og munder sig nok bare ud at man er bange for det man ikke kender.
Et godt eksempel på et system der er skrevet i PHP er WordPress. Det er et CMS content management system) der gør det muligt at publicere indhold på nettet, vel og mærke uden at have forudgående kendskab til programmering. I øvrigt er WordPress nok det CMS der har flest installationer på verdensplan.
Windows hosting bruges hovedsageligt til at køre webløsninger der er skrevet ASP eller ASP.NET. Begge teknologier kan som udgangspunkt også godt køre på en Linux baseret server, det kræver dog 3. parts software (ex. Chilisoft ASP og Mono) for at gøre det. Selvom det er muligt er det endnu ikke udbredt brugt.
Ligesom det er muligt at køre ASP/ASP.NET på en Linux server er det faktisk også muligt at køre PHP på Windows servere. Det kræver at PHP installeres (hvilket det ikke er som standart) men udover det er der intet i vejen for eksempelvis at sætte en WordPress installation op på en Windows server. Det skal også nævnes er der rent faktisk er lavet tests der viser at PHP scripts afvikles hurtigere på en Windows server end en Linux.
I forhold til økonomi er PHP hosting i de fleste tilfælde det billigste. En Linux server koster ikke nær så meget at drive som en Windows, og du kan derfor spare en masse penge hvis du vælger en løsning der kører på PHP. Det skal dog nævnes at der til private findes webhosting der koster det samme, uanset valg af operativ system.
God kort gennemgang af hvilke muligheder man har når man skal købe en ny webhosting løsning. Jeg så dog gerne den var længere og mere uddybende. Kommer der mon en fortsættelse?